Opførelsen af den første del af vores ejendom, Tranevænget 2-6, påbegyndte man formentlig i 1928.

Allerede i september 1929 annoncerede bygherrens advokat, overretssagfører Garde, at man forventede lejlighederne i Tranevænget nr. 2, 4 og 6 klar til indflytning den 1. februar 1930. Måske opstod der en forsinkelse, for i marts hed det i en tilsvarende annonce, at de var klar til april flyttedag. Der var tale om "meget herskabelige Lejligheder" som var udstyret med "Centralvarme - varmt Vand - teknisk Strøm, Fliser i Køkken og Bad - indmuret Badekar - og W. C. Rum. I Forstuer overalt indbyggede Klædeskabe. De 5-Vær.s Lejligheder har fra 5-7 indbyggede Klæde- og Hyldeskabe." Lejen - det må være den årlige leje - beløb sig til 2.500 - 3.300 kr.

Nye lejere i løbet af de første 6 måneder blev registreret ved folketællingen i november 1930. I første fase af byggeriet opførte man 23 lejligheder samt pigeværelser i nr. 2, 3tv. Alle lejligheder var udlejet! I nr. 6, 2 sal var situationen lidt speciel, for her "boede" bygherren, Elias og Astrid Lunding, i begge lejligheder med to børn og to tjenestefolk. Med andre ord har disse lejligheder næppe været udlejet på det tidspunkt. Familien boede jo fortsat på Nerievej. Men måske har de knap været færdige.

Hushjælp var nødvendig i de fleste af lejlighederne. Faktisk var det blot 6 af lejlighederne, der ikke havde hushjælp boende. I alt boede der 20 tjenestefolk i de tre opgange!
I september 1931 skal den 2. del af ejendommen, nr. 8, 10 og 12, være færdig til udlejning. Nu omfatter herlighederne ikke blot centralvarme, men også centralkøleanlæg med køleskabe i køkkenerne. Vi kan stadig se lidt af installationerne fra disse anlæg i kældrene. Annoncerne fremhæver, at "Alt Træværk i Lejlighederne staar bejtset og lakeret, overalt glatte Døre af Birk. Herskabelige Hovedtrapper med Løbere." De nævner også, at der er håndvask i alle "Soveværelser og Pigeværelser." Tidspunktet for indflytning i disse moderne boliger skubbes dog til oktober 1931.

Der var formentlig tidernes ugunst, der medførte, at Elias og Astrid Lunding ikke selv blev bygherrer på rækkehusene på Agavevej. A/S Dominia (KAB) stod som ejer af disse huse, da de kom til salg i 1936/37.

Elias Lunding mistede sin kone i 1935, og hermed stod han alene med ansvaret i forhold til ejendommen Tranevænget 2-12. Isbryderne havde travlt i den koldeste isvinter 1941-42, og i juli 1942 forberedte beboere i Tranevænget 8 sig på endnu en isvinter ved at ansøge om tilladelse til at opsætte brænde/koks-fyret komfur i køkkenerne med skorstensrør ud gennem et hul i vinduet til en skorsten i gården. Ansøgningens gode argument "paa Grund af den vanskelige Brændsels- og Gas-Situation" fik dog ikke kommunen til at godkende projektet.

Også for ejendommens ejer, Elias Lunding, var situationen vanskelig, og han besluttede at sælge. Den 13. maj 1942 fik Det store nordiske Telegraf-Selskab A/S skøde på Tranevænget 2-12. Salgssummen lød på 1.150.000 kr.
Store Nord var fortsat ejer af ejendommen, da den blev udstykket i ejerlejligheder i 1977, og ejerskabet ophørte først helt, da de sidste lejligheder - restejendommen - blev overtaget af en investor omkring år 2000.

Tranevænget 2-12 er tegnet af arkitekt Ib Lunding (1895-1983). Han udarbejdede en totalplan for området med etagebygningen mod øst, hvorfra der er smuk udsigt over rækkehusene, der ligger som fire spredte fingre ud fra Tranevænget. Ib Lunding tegnede de tre først byggede rækker, men så formentlig også mulighederne i den fjerde finger, som ligger ud til Vingårds Allé.

Ib Lunding hører til den arkitektur-retning, der kaldes funktionalismen. Lundings talent som designer viser en evne til at kombinere en smuk form, der ikke er afhængig af modeluner, med funktionelle kvaliteter (Weilbachs Kunstleksikon). Som medarbejder hos Københavns stadsarkitekt i perioden 1925-65 planlagde Lunding området omkring Frihedsstøtten, ombyggede Den Kongelige Skydebane til Københavns Bymuseum og opførte vandtåret i Brønshøj samt de meget ekspressive vandbeholdere på Tinghøj i Gladsaxe.

Desuden tegnede Lunding i 1930 de kendte københavnske sporvogne, der kørte helt til 1972. I de unge år lod Lunding sig inspirere af maritime former - flere af hans mærker er tydeligt inspireret af skibsformer. Af Lundings arbejde kan endvidere nævnes ejendommen Jægersborg Allé 11 (1929), Grønningen 7-9 (1935-38) og Sortedams Dosseringen/Østerbrogade (1938), der i en del detaljer ligner Tranevænget. Lunding har desuden tegnet møbler og kunstindustrielle produkter, bl.a. arbejder i sølv og guld for hofjuveler Michelsen.